Venskabsbytræf 1986 – 1995

Januar 1986 blev der sendt invitationer til de tre nordiske venskabsbyer – Leksand, Lillehammer og Oulainen. Efter at kontakten var kommet ”i hus” med de andre nordiske venskabsbyer, inviterede Hørsholm Folkedanserforening til det første fællesnordiske venskabsbytræf. Det blev afholdt i dagen 29. – 1.september 1986. Der kom 82gæster. Da det kunne blive svært at indkvartere så mange privat, havde vi af Hørsholm kommune fået tilladelse til at bruge Fritidshuset ved Rungsted Kyst Station. Det blev tre meget begivenhedsrige dage som sluttede af med en tur i Tivoli. Alle fire lande besluttede at man skulle mødes igen året efter.

1987 begynder med en foreningsaften ”Vore venskabsbyer”. 11.- 16.6. Besøg i Oulainen. Vi var19personer, 2 kvadriller og 3 spillemænd. Her deltog vi i et dansestævne i byen Vihanti, samt med vores ”fane” ved en kransenedlæggelse ved byens monument for faldne soldater under vinterkrigen mod Rusland. Desværre deltog Lillehammer ikke, men de inviterede i 1988til Lillehammer, Norge.

1.- 4. juli ’88 blev det nordiske træf afholdt i Lillehammer hvor alle 4 lande igen var samlet.38personer var repræsenteret fra Hørsholm. Her blev der danse opvisning i Stor-gaten og på Maihaugen. Desuden var en udflugt til et nyt dæmningsbyggeri ”Dokka”.

1989 i løbet af foråret blev der arbejdet på at arrangerer vores deltagelse ved Hørsholms 250 års jubilæum. De nordiske venskabsbyer var inviteret. De var her i dagene 12. – 15. maj. På jubilæumsdagen var der optog gennem byen. Her havde vi fået arrangeret en veteran lastbil til alle musikerne. Bilen var pyntet med blomster og ny udsprungne bøgegrene. På ridebanen var der arrangeret boder m.m.. Foreningen havde også sin egen stand. Her blev solgt kaffe og kage. Her blev også givet opvisning af vore nordiske venner.

Så først i 1990 blev detLeksands tur til at afholde Venskabsbytræf. 29.6. – 2.7. Venskabsbytræf i Leksand, Sverige. Vi deltog med 23 medlemmer. Specielt ved dette arrangement blev der arrangeret en ”ro turnering” mellem Norge, Danmark og Finland. Der blev roet i de traditionelle Kirkebåde i Leksand. En af de helt specielle oplevelser.

I oktober 1990 fremstillede Leksand ønske om at vi afholdte disse træf hvert andet år. Det gik alle ind for og træffet i Finland skubbes til 1992. Der skulle have været et tur til Oulainen, men vi måtte desværre aflyse p.g.a. manglende tilslutning.

1993 12. – 18. juli. 42 medlemmer tog turen til Lillehammer. Her afholdtes Landskappleik på Lille-hammer. Vi dansede opvisning i Maihaugesalen i forbindelse med en nordisk koncert hvor Leksand Spelmanslag spillede. Alle var indkvarteret i hytter i OL-Landsbyen, Sørlia i Øyer kommune. Ca. 20 km fra Lillehammer

1995 30. juni 22 voksne og 2 børn kører af sted til Venskabsbytræf i Lillehammer. En tur som huskes på at nogen havde glemt deres dragter hjemme i Danmark. Heldigvis kom man i tanke om det inden man var nået for langt op i Sverige. Der blev ringet hjem til Hørsholm hvor Birgitte fik hentet dragterne de glemte sted hvorefter de hurtigt blev bragt til Helsingør hvor hun to ”Sundbussen” til Helsingborg med dragterne hvor bussen ventede. 3. juli var alle hjemme igen efter et godt træf.

 

Dans dig glad